EU-informationssystemer
På denne side
EU's informationssystemer er store centraliserede it-systemer, der indsamler, behandler og deler oplysninger, navnlig om sikkerhed, migration og forvaltning af de ydre grænser. Disse systemer er afgørende for at styrke samarbejdet, og nogle af dem er afgørende for at forvalte Europas ydre grænser og migrationsstrømme. Eksempler herpå er Schengeninformationssystemet, visuminformationssystemet, ind- og udrejsesystemet og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse.
Udvalget for Koordineret Tilsyn, en gruppe af databeskyttelsesmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, sikrer det koordinerede tilsyn med nogle af EU's informationssystemer samt nogle af EU's organer, kontorer og agenturer, såsom EU's Agentur for Strafferetligt Samarbejde – Eurojust. Udvalget for Koordineret Tilsyn er oprettet inden for rammerne af Databeskyttelsesrådet.